 |
 |
 |
There is no information in english for this page.
|
|
 |
|
|
|
Home > Information in Danish |
|
|
|
Information in Danish |
|
|
|
Velkommen til NHV og en ny, spændende fase i dit liv
Findes der noget mere interessant at studere end folkesundhed? Hvis du spørger nogle af alle vore nordiske kursusdeltagere, er svaret givet på forhånd. Men mange studerer også på NHV (Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap) af mindst syv andre grunde. Vi er nemlig ikke en hvilken som helst højere læreanstalt.
- Et nordisk lærecenter og mødested
Hos os studerer professionelle fra Island, Norge, Finland, Danmark, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland. Al undervisning foregår derfor på de skandinaviske sprog eller engelsk. Generationer af nordiske folkesundhedsforskere kan bevidne betydningen af det nordiske netværk, de etablerer blandt deres kursuskammerater her på NHV.
- Alle dine kursuskammerater arbejder, har en akademisk eksamen og har en livskarriere som mål
Alle vore studerende er erhvervsaktive inden for sundheds- og plejesektoren og har en akademisk eksamen (det er et adgangskrav). De fleste ønsker mere end en erhvervskarriere – de satser på en livskarriere, hvor job, fritid, familie og skole skal fungere sammen.
- Vi er førende i Norden og internationalt anerkendte for vores uddannelse og forskning
NHV afholdt sin første kandidateksamen i 1981. Siden da har mere end 270 personer taget deres MPH (Master of Public Health) med specialer, der vidner om god videnskabelig kvalitet. Vigtige fællesnordiske symposier og workshops arrangeres på NHV med såvel nordiske som internationale kontakter.
Eftersom folkesundhedsvidenskab er så bredt et område, har NHV valgt at koncentrere sig om tre områder – Health Management, Health Promotion og Folkesundhedens psykosociale dimensioner. Her rummes eksempelvis psykisk sundhed, funktionshandicaps, børne- og ungdomssundhed samt tværsektorielt samarbejde.
- Ingen anden højere læreanstalt kan tilbyde samme bredde og valgfrihed inden for folkesundhed
Vi driver kandidat- og forskeruddannelse samt forskning inden for folkesundhedsvidenskab. Vi tilbyder også videre- og efteruddannelse af personale fra de nordiske landes sundheds- og plejesektor. Vi har et samlet program for uddannelse til Master of Public Health (MPH), dvs. du kan allerede fra starten optages til et forudbestemt studieforløb, som omfatter et MPH-speciale. Du kan selv styre, hvornår i forløbet de forskellige kurser skal tages. Som du kan forstå, er fleksibilitet noget af et princip for os. Det bevirker, at du som student kan sammensætte din uddannelse mere frit.
- Dialogpædagogik
Lige siden starten for 50 år siden har vi anvendt en pædagogik, der stimulerer samtalen. På NHV underviser vi ofte i grupper, hvor vi diskuterer og udveksler erfaringer. Undervisningen er også praktisk orienteret i kombination med problembaseret indlæring.
Visse moduler i bestemte kurser gennemfører vi via internettet som e-learning.
- To uger på vores campus
Du læser som regel i to intensive uger ad gangen og bor på vores campus i Göteborg.
Vi har moderne undervisningslokaler og boliger, godt samlet på et campusområde i et smukt kulturreservat ved Göteborgs havneindløb. Fra forelæsningssalen har du udsyn over havnen, en naturskøn park samt restauranter. Og hvis du vil udvide din horisont, tager du sporvognen til det centrale Göteborg på ti minutter. Her venter et righoldigt storbyudvalg af begivenheder, forlystelser, kultur og idræt.
- Uddannelsen er gratis
Uddannelsen er gratis. Prisen på campus og rejser er kraftigt reduceret.
Som du forstår, er der meget mere at fortælle om en læreanstalt som NHV. Vi håber alligevel, at du har fået en god fornemmelse af, hvordan det er at studere her på NHV via denne information på dit eget sprog. Vil du læse mere om os, kan vi tilbyde yderligere information på svensk og engelsk her på hjemmesiden.
Hilsen fra personalet på NHV!
Print this page
|
|
|
|
|
 |
|
|